Skip til hoved indholdet

Kostpolitik

Som besluttet i skolens overordnede sundhedspolitik, skal skolens ledelse sørge for, at der udarbejdes retningslinjer for kost på skolen.

Følgende er gældende for Glamsbjergskolens 0.-9. klasser samt SFO.

SFO:

  • Der tilbydes et varieret og sundt morgenmåltid.
  • Derudover laves der ofte boller og bål-mad. Der serveres kun undtagelsesvis kage i SFO.
  • Der serveres dagligt frugt om morgenen.

Elevernes medbragte fødevarer:

  • Forældrene er ansvarlige for at deres børn har mad med til skoledagen. Skolen blander sig ikke i, hvad der er i madpakken, med mindre vi anser barnets trivsel for truet heraf. Skolen accepterer dog ikke at følgende medbringes og nydes på skolen:
  • Læskedrikke, kakaomælk, slik, chips, større mængder kage (et lille stykke engang i mellem er OK)
  • Lærere og pædagoger skal påtale såfremt dette medbringes, og hvis det medbringes af elever fra 4. klasse og op skal det inddrages og afleveres på kontoret, hvor det efterfølgende kan afhentes. For alle elever gælder det, at læreren/pædagogen altid orienterer hjemmet og beder om at praksis stopper.

Fødselsdage o.l.:

Slik og kage er ikke en del af hverdagen på Glamsbjergskolen. Det betyder også at elever godt må tage kage eller små mængder slik med til uddeling i klassen, når man har fødselsdag.

Særlige dage, som fx juleklippedage er undtaget. Her aftaler læreren eller pædagogen med klassen, hvad der medbringes af søde sager.

Andet:

Faste kageordninger, hvor eleverne ugentligt skiftes til at medbringe kage er ikke tilladt. Vi anerkender det hyggelige i sådanne ordninger, men vi anbefaler, at man i stedet enes om at tage noget frugt eller grønt med. Lærere og pædagoger uddeler ikke slik som belønning.

Glamsbjergskolen
Kaj Nielsensvej 10
5620 Glamsbjerg

Telefon: 64747850

Nyttige links